Vi skal være forældre!

Babybudget

Det der med at købe babyudstyr er altså lidt af en jungle – det synes vi i hvert fald!

Jeg er 25 uger henne nu, og har de sidste ti ugers tid været på udkig efter gode tilbud, bedst-i-test af forskellige produkter og prøvet at forhøre mig i min omgangskreds om, hvad de har været glade for. Og vi har faktisk fået købt ret mange ting nu! Og samtidig har vores familier været SÅ søde til at købe fx julegaver til baby, så vi mangler ikke så mange ting nu.

I starten af graviditeten udarbejde jeg et Excel-ark over de ting, som jeg regnede med at vi skulle bruge inden baby melder sin ankomst. Selvfølgelig kan rigtig mange af tingene også købes efter fødslen, men det har bare været vigtigt for mig at skabe et overblik – ellers druknede jeg i ‘husk nu at købe’ og ‘det her kan også være en god ide’. Måske du kan bruge det til inspiration, hvis du også står og skal købe ind til baby?

Vi bor ikke så stort, så vi har forsøgt at købe ting, som er lidt pladsbesparende. – så det bærer listen nok også præg af. Samtidig har vi forsøgt at spare penge på de ting, hvor vi ikke vurderer at pris og kvalitet nødvendigvis hænger sammen (fx lagener – er ret sikker på, at baby er ligeglad + det er jeg egentlig også), hvilket jo så også har gjort det muligt at bruge lidt mere på enkelte kvalitetsprodukter.
Derudover er listen også uden tøj og legetøj, som jeg bare køber løbende.

De grønne ting er allerede købt, og jeg har derfor skrevet den pris ind, som vi har givet. Fx var vi heldige at kunne bestille nogle ting online, da Babysam havde 20% – og samtidig var det puslebord vi gerne ville have nedsat fra 1999 til 1199. Jeg har også en svigerfar, som er ret skrap til at prutte om prisen på DBA og derfor har vi fået fx seng og bæresele rigtig billigt – og det er praktisk talt nyt. De nederste ting på listen er dog så små ting, at jeg simpelthen ikke kan huske hvad vi har givet.

De øverste ting er ting, som vi mangler at købe. Nogen af dem ved vi allerede hvad vi vil have, imens vi er på bar bund med andre. Hvad køber man lige af autostol??
Jeg vil gerne lige påpege, at man altså sagtens kan gøre det billigere end vi har gjort! Samtidig er der helt sikkert nogle ting på, som man sagtens kan undvære og især i starten. Ovenstående har bare været vores udgangspunkt.

 ❤

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vi skal være forældre!